onsdag den 23. maj 2012

Stjålet- Lucy Chistopher

Stjålet - Lucy Christopher

Den 16-årige Gemma bliver i en lufthavn stjålet af Ty. Ty, med det flotte lyse hår og de isende blå øjne. Han tager hende med ud i den australske ørken, hvor de er helt alene. Men jo bedre Gemma lærer sin bortfører at kende, jo mere tvivler hun faktisk kan lide ham?

Jeg har længe gerne ville læse "Stjålet," og fik så endelig gjort det- og det var ventetiden værd. Det er en bog, der lægger én i konflikt med sig selv, for er Ty god eller ond? Har Gemma Stockholm-syndromet eller ej? Har man som læser? Men desværre fik jeg ikke helt svar. Men jeg synes at bog var god, jeg elskede, at der næsten kun var 2 personer, og jeg elskede, at det var i ødemarken. Slutningen er jeg lidt mere i tvivl om. Jeg synes faktisk at den passede fint nok til bogen, men jeg var personligt lidt skuffet. Jeg synes nemlig at Ty faktisk var rimelig sød. Han var forstyrret, mærkelig og utroligt tiltrækkende, og helt ærligt er det ikke de fyre, der er mest spændende? Så jeg havde faktisk håbet på en "happy ending" for Ty og Gemma! Men alt i alt en god og anderledes bog, som jeg gerne vil anbefale.


Stjålet af Lucy Christopher. 336 sider.(Eng: Stolen) læst på dansk, udgivet af Carlsen i 2011

fredag den 18. maj 2012

This lullaby

Hej alle! Dette bliver mit første blog indlæg og min allerførste anmeldelse.


This lullaby- Sarah Dessen

Remy Starr tror ikke på kærlighed! Måske har det noget at gøre med, at hendes mor lige er blevet gift for 5. gang, eller måske fordi hun er en smule kynisk? Men så møder hun Dexter. Dexter er alt, hvad Remy forhen har prøvet at undgå ved drenge. Men alligevel er der noget ved ham, der tiltrækker hende.

Jeg er simpelthen nødt til at indrømme det: Jeg elsker Sarah Dessen! Hun skriver bare de sødeste bøger om følelser og kærlighed. Og hendes personer har man lyst til at hive ud af bogen og give et stort kram. This lullaby er den tredje bog, jeg har læst af hende, og det bliver helt sikkert ikke den sidste. Jeg kan godt lide at Remy, ikke er som andre personer i bøger. Hun står sådan rimelig ved, at hun har haft en vild fortid, og hun ved at hun er kynisk og en smule kontrolfreak. Og så vil jeg bare gerne lige indrømme at jeg da godt kunne tænke mig min egen personlige Dexter (som kan synge Potato-songs til mig) Så alt i alt synes jeg, at This Lullaby er en fantastisk bog, som jeg gerne vil anbefale, til alle som gerne vil have et lille smil på læben og en god bog at læse i!


This lullaby af Sarah Dessen. 384 sider (Dansk: ikke oversat) engelsk, udgivet af Hodder Childrens Books