fredag den 18. maj 2012

This lullaby

Hej alle! Dette bliver mit første blog indlæg og min allerførste anmeldelse.


This lullaby- Sarah Dessen

Remy Starr tror ikke på kærlighed! Måske har det noget at gøre med, at hendes mor lige er blevet gift for 5. gang, eller måske fordi hun er en smule kynisk? Men så møder hun Dexter. Dexter er alt, hvad Remy forhen har prøvet at undgå ved drenge. Men alligevel er der noget ved ham, der tiltrækker hende.

Jeg er simpelthen nødt til at indrømme det: Jeg elsker Sarah Dessen! Hun skriver bare de sødeste bøger om følelser og kærlighed. Og hendes personer har man lyst til at hive ud af bogen og give et stort kram. This lullaby er den tredje bog, jeg har læst af hende, og det bliver helt sikkert ikke den sidste. Jeg kan godt lide at Remy, ikke er som andre personer i bøger. Hun står sådan rimelig ved, at hun har haft en vild fortid, og hun ved at hun er kynisk og en smule kontrolfreak. Og så vil jeg bare gerne lige indrømme at jeg da godt kunne tænke mig min egen personlige Dexter (som kan synge Potato-songs til mig) Så alt i alt synes jeg, at This Lullaby er en fantastisk bog, som jeg gerne vil anbefale, til alle som gerne vil have et lille smil på læben og en god bog at læse i!


This lullaby af Sarah Dessen. 384 sider (Dansk: ikke oversat) engelsk, udgivet af Hodder Childrens Books


Ingen kommentarer:

Send en kommentar